2479 Workshop: Stabiliserings- og indlægsmaterialer, 21. november 2024, kl. 10-13.30
Underviser: Lotte Watson
Kender du det: du har en del materialer liggende på lager, men hvad er det nu de skal bruges/er gode til. Eller du skal i gang med et nyt projekt (tæppe, taske, applikation mm) og der er et hav af muligheder at vælge imellem til indlæg/stabilisering, så hvad skal du vælge? Det har du nu mulighed for at få et overblik over/hjælp til.
Jeg gennemgår 36 forskellige materialer. Under gennemgangen får du udleveret små prøver, små korte beskrivelser af hver, samt plastlommer til at sætte det hele ind i. Dvs. at når kurset er forbi, har du et samlet sæt prøver, du kan vende tilbage til igen og igen, når du har brug for det.
Udover kursusbetalingen er der en materialepris på kr. 115,-. Materialeprisen afregnes med underviseren på kursusdagen enten på mobilpay eller kontant.
Køb sammen med
Vores passion
Vi er vilde med patchwork, og vi arbejder hver dag for at inspirere dig til at skabe noget med dine hænder, til glæde for både dig selv og din modtager.
Et kreativt projekt, der er fyldt med gode tanker og intentioner, og som vil blive passet på i mange år.
Kom på kursus hos os
Vi har kurser for alle - både begyndere og øvede. Vi har kurser om dagen, om aftenen og i weekenden. Udforsk vores store kursuskatalog og find din plads til fordybelse og inspiration.